Freddy Grå...

Freddy Grå er min seneste fortolkning af den klassiske danske kystflue Gråfrede, som jo er en killer i sig selv og ikke behøver nogen forbedringer... Men som fluebinder er det sjovt at eksperimentere lidt ved fluestikket i ny og næ... Og på den måde forny sin flueboks med jævne mellemrum!

Freddy Grå er en meget livagtig flue, som både bevæger sig flittig fra side til side samt op og ned i vandsøjlen. Den første bevægelse skyldes det lille Magic Head, som fluen har, og sidstnævnte op & ned bevægelse skyldes selve belastningen... Alt i alt en meget livagtig flue, der danser omkring...

Det er dog en smule tidskrævende at binde dem sammenlignet med for eksempel Gråfrede, men de er besværet værd, synes jeg... Eller rettere, hvis man kan lide at binde fluer, så spiller det ingen rolle, hvor lang tid det tager at binde en flue, den skal bare bindes!

Sort Small rør med en lille mørk kobber kugle

Husk at rede hårene, så de alle ligger samme vej

Taperet vinge med hul

Vingen sættes på røret og presses op mod kuglen
Husk Superlim

To stråler flash der lægges dobbelt

Grizzly Fronthackle

1. lag UV-Core smøres på, der hvor øjnene skal sidde

Øjne og 2. lag UV- Core

Magic Headet presses indover igen med Superlim

Freddy Grå

Swordfish Trombone - en flue med musik i...

Hvem skulle tro at fluebinding kunne være en ekstremsport? Vilde eksperimenter er for mig en meget vigtig del af det at sidde bøjet over fluestikket, mens hydrodynamiske love, erindringer om gamle travere, tanker om nye materialer og våde fluefiskedrømme flyver gennem hovedet. Jeg har fluer i hovedet og ofte udmønter det sig i endnu en dødfødt. Af og til kommer et nyt ”vidunder” dog til verden. Sådan et er Swordfish Trombone.
Længe havde jeg gået og kontempleret over, om jeg ikke kunne lave en tobisimitation, der passede mit temperament noget bedre, end de mønstre, jeg kendte i forvejen? En flue, der samtidig med at ligne sit forbillede, krogede godt, kunne kastes langt (uden at lave ballade i luften) og selvfølgelig gik fantastisk i vandet?
Kardinalpunktet i bindingen af denne flue er, at den ikke dresses for hårdt. Kun ved moderat forbrug af marabou bevarer fluen den rette profil i vandet og bliver fluen for kompakt, mister disken det meste af sin livgivende effekt.
Der er dem, som mener, at en flue først kan navngives, når den har fanget mindst 30 store fisk. Det har Swordfish Trombone ikke gjort (endnu), men den del tager jeg ikke så tungt.
Gode fluer er der musik i. I dette tilfælde drejer det det sig helt klart om geniet Tom Waits’ sang Swordfishtrombone.
Det kan være, at det er en Swordfish Trombone, der kan sætte dig i forbindelse med den helt store tobisæder. Eller måske er det i virkeligheden en helt anden flue, der er din og nøglen i drømmen om Walter Seatrout himself? Under alle omstændigheder: Drøm sødt, vær stille og lyt godt efter!

”Songwriting is like fishing: ya gotta be real quiet to catch the big ones.” (Tom Waits)

Skrevet & bundet af Torben Thingaard

Omø...

Omø fluen var en af de første magiske kystfluer, som jeg stødte på. Desværre var det ikke mig selv, men min go'e fiskebuddy, der først udrustede sin flueboks til kysten med denne danske dræber (ordet killer tilskrives ofte de rigtig go'e fluer, men Omø er pæredansk og derfor en dræber).

Min fiskebuddy og jeg har en årlig dyst kørende, der i al sin enkelhed går ud på at fange flest havørreder over målet ved kysten. Og det er kun de havørreder, som vi fanger på de ture, hvor vi fisker sammen, der tæller... Det er en dyst, hvor hæder og respekt er på spil. Det er en dyst, hvor der kæmpes med fluemæssige finurligheder og kasteagtige kanoner. Det er en dyst om fiskeordets magt... Og ikke bare ordet som vi hører om det til hverdag, men som vi hører om det i Johannesevangeliet: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud." Pyt med at de logiske love perverteres til ukendelighed, ergo mor lil' kan ikke svømme... Holbergs Erasmus Montanus slap da også afsted med sine logiske kortslutninger... sådan da!!

Nå, men tilbage til dysten. I alle de år vi har fisket sammen, har dysten intensiveret hver enkelt kast, hver enkelt fight og hver enkelt fisk, der hoppede af. Og i alle år har jeg tabt... ja, hvert evig eneste år, har min fiskebuddy fanget flere havørreder ved kysten end MIG...??? Han vinder ikke med mange, men vinder alligevel. Et år var dog mere overbevisende (for dramaets skyld) end andre, og det var det år, hvor han fiskede med... tænk på en flue... hvis det var Omø'en, du tænkte på, så tænkte du rigtigt!! Da han også er smed, kom han en dag med sit eget lille kunstneriske input til vores dyst, jeg ved ikke helt endnu, hvordan jeg har det med det. Men synes sikkert, at det hele bliver en hel del sjovere, når rollerne engang bytter og fluekulisserne viser sig fra sin bedste side... Da vil jeg nemlig overtage det kæmpemæssige 1'tal, som han har stående hjemme hos sig selv, skåret ud i massivt stål... ja ja, forklaring kan ses nederst...

Omø fluen består af tre hackler, denne udgave er lidt vel dresseret, så lidt færre tørn kan sagtens gøre det. Fjerene, der bliver brugt, er de rødbrune fra en fasan, mellem hvert fjerhackle led er der lidt dubbing, her er der blevet brugt lidt ice dubbing... og så er der en hale bestående af tre til fire pearl flash strå. Denne er ubelastet, men virker også ganske glimrende i belastet udgave, knæk og bræk...

Omø

Mit lod i livet

PS. Omø fluen er et "MUST HAVE"

i enhver kystboks med respekt for sig selv...

Flammen...

Nogle synes, at det er verdens grimmeste flue... Jeg kan nu godt lide den, fordi den er så forbandet enkel at binde. Flammen er med et semi fint ord en minimalistisk pink flue, der let og elegant leverer varen i form af rent sølv... Mønsteret er Steen Ulnits' (Juletræet), farven pink er Martin Hedegaards', så vidt jeg er orienteret!!?? En ting er dog sikkert, og det er, at Flammen virker...

Jeg har taget fisk på den morgen, middag og aften. For ikke at sige forår, sommer, efterår og vinter! Den virker åbenbart all-around and all the time... Tror det er en kombination af materialevalget og farven pink. Materialet er stift og snoet, hvilket giver den en hvislende lyd, når man står og holder fluen kørende i luften. Stivheden af materialet, tror jeg, giver mere vandmodstand end de fleste fluer, og laver dermed flere trykbølger... På trods af, at jeg har taget fisk med den på alle tidspunkter af døgnet, er det alligevel om aftenen, når det sidste lys er ved at forsvinde, at fluen kommer til sin ret... Det tilskriver jeg materialets stivhed, men om det er derfor, ved jeg ikke!!

Lav et par med belastning og andre uden. Ellers er der ik' så meget, man kan lave om på denne flue... Jeg tør heller ik', for den er så vanvittig effektiv, som den ser ud nu!!

Flammen

TjernoByl Ant...

Tjernobyl Ant er en lækker og sjov flue til den legelystne fluefisker ved kysten. Det er en lidt utraditionel flue, som man ikke støder på så ofte langs vores kyster, men det kan lade sig gøre, for jeg har selv prøvet det... Og tænker man på mange af de traditionelle flydere, som op igennem tiderne har taget en del havørreder som f.eks. muddlerfluerne, tja så virker det måske ik' så tosset endda at give Tjernobyl Ant en chance... Det kræver lidt ekstra tålmodighed og en smule dumdristighed at fiske med den i længere tid af gangen, men når det lykkes, er der underholdning... money can't buy!

Tjernobyl Ant er såre simpel at binde, det eneste man skal bruge er foam, rubberlegs og lidt mere foam.

Jeg starter med at skære to strimler foam ud i farverne sort og gul, bredden af strimler er her på cirka 3-4mm. Dernæst prikker jeg krogen igennem den gule strimle foam, således at jeg kan binde den ind på undersiden af krogskaftet. Jeg starter med at binde foamen fast i bunden af krogskaftet (lige over krogspidsen), hvorefter jeg lægger den sorte strimle på og binder den ind samme sted. Dernæst går jeg en smule op mod krogøjet og binder begge strimler ind igen. Denne proces gentager jeg en gang til, men til sidst binder jeg rubberlegs ind i siderne og et ekstra stykke foam på toppen, for til sidst at tvinde lidt angelhair flash eller dubbing ind, formålet hermed er at sikre sig, at benene ikke klapper sammen. Den oprindelige version har gummiben i bagerste og foreste segment, men jeg har undladt de bagerste, synes det virkede lidt for voldsomt, meeeen har da bundet et par med otte ben alligevel, hehe!!??

Tjernobyl Ant