lørdag den 30. juli 2011

TjernoByl Ant...

Tjernobyl Ant er en lækker og sjov flue til den legelystne fluefisker ved kysten. Det er en lidt utraditionel flue, som man ikke støder på så ofte langs vores kyster, men det kan lade sig gøre, for jeg har selv prøvet det... Og tænker man på mange af de traditionelle flydere, som op igennem tiderne har taget en del havørreder som f.eks. muddlerfluerne, tja så virker det måske ik' så tosset endda at give Tjernobyl Ant en chance... Det kræver lidt ekstra tålmodighed og en smule dumdristighed at fiske med den i længere tid af gangen, men når det lykkes, er der underholdning... money can't buy!

Tjernobyl Ant er såre simpel at binde, det eneste man skal bruge er foam, rubberlegs og lidt mere foam.
Jeg starter med at skære to strimler foam ud i farverne sort og gul, bredden af strimler er her på cirka 3-4mm. Dernæst prikker jeg krogen igennem den gule strimle foam, således at jeg kan binde den ind på undersiden af krogskaftet. Jeg starter med at binde foamen fast i bunden af krogskaftet (lige over krogspidsen), hvorefter jeg lægger den sorte strimle på og binder den ind samme sted. Dernæst går jeg en smule op mod krogøjet og binder begge strimler ind igen. Denne proces gentager jeg en gang til, men til sidst binder jeg rubberlegs ind i siderne og et ekstra stykke foam på toppen, for til sidst at tvinde lidt angelhair flash eller dubbing ind, formålet hermed er at sikre sig, at benene ikke klapper sammen. Den oprindelige version har gummiben i bagerste og foreste segment, men jeg har undladt de bagerste, synes det virkede lidt for voldsomt, meeeen har da bundet et par med otte ben alligevel, hehe!!??
Tjernobyl Ant

Ingen kommentarer:

Send en kommentar