søndag den 31. juli 2011

Flammen...

Nogle synes, at det er verdens grimmeste flue... Jeg kan nu godt lide den, fordi den er så forbandet enkel at binde. Flammen er med et semi fint ord en minimalistisk pink flue, der let og elegant leverer varen i form af rent sølv... Mønsteret er Steen Ulnits' (Juletræet), farven pink er Martin Hedegaards', så vidt jeg er orienteret!!?? En ting er dog sikkert, og det er, at Flammen virker...

Jeg har taget fisk på den morgen, middag og aften. For ikke at sige forår, sommer, efterår og vinter! Den virker åbenbart all-around and all the time... Tror det er en kombination af materialevalget og farven pink. Materialet er stift og snoet, hvilket giver den en hvislende lyd, når man står og holder fluen kørende i luften. Stivheden af materialet, tror jeg, giver mere vandmodstand end de fleste fluer, og laver dermed flere trykbølger... På trods af, at jeg har taget fisk med den på alle tidspunkter af døgnet, er det alligevel om aftenen, når det sidste lys er ved at forsvinde, at fluen kommer til sin ret... Det tilskriver jeg materialets stivhed, men om det er derfor, ved jeg ikke!!

Lav et par med belastning og andre uden. Ellers er der ik' så meget, man kan lave om på denne flue... Jeg tør heller ik', for den er så vanvittig effektiv, som den ser ud nu!!

Flammen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar