Fortryllende ForårsFiskeri...

Så er jeg hjemme igen efter en omgang fortryllende forårsfiskeri med to af mine go'e venner i Skjern å...

Er der et bestemt tidspunkt under SÆSONEN, hvor ens laksetalenter undergår sjælelige ransagelser, så er det under forårsfiskeriet efter atlantiske laks... Overordnet set er det en  vejr- og følelsesmæssig lunefuld affære! Der er langt mellem laksene, som man siger... MEN det er også under forårsfiskeriet, at sandsynligheden for at fange en af de stuure STUURE LAKS er størst!

Forårsfiskeriet er en følelsesladet tid for den hellige laksefisker, alene fordi man i løbet af vinterens intetsigende ventetid har gjort sig en masse forventninger til årets første tur, forventninger som sjældent indfries... Jo flere frugtesløse kast, man foretager sig, desto flere sjælelige kvaler rammer den arme laksefisker. Så står man der med tårer i øjnene og kigger opgivende ned i sin fluboks, hvor kun de bedste af de nybundne fluer, som vinterperioden har fremprovokeret, ligger... De har efterhånden alle fået chancen for at bevise deres værd, men ingen af dem har indfriet de forhåbninger, som man gav dem en mørk vinteraften for længe længe siden...

Heldigvis er man ikke alene om at fiske, så lige pludselig tikker der en sms eller et telefonopkald ind, en laks er blevet fanget på den og den flue med den og den line... og så blev den forøvrigt fisket på den og den måde... Håbet er genvundet... Energien tilbage... Kampgejsten tilstede!

Go'e venner eller blot nye bekendtskaber ved fiskevandet er for den seriøse laksefisker vigtige redskaber, som skal passes og plejes med respekt og ydmyghed. Go'e venner hjælper en, når troen på, at det kan lade sig gøre, er hårdt presset... Men go'e venner hjælper også en, når stang og grej er presset, fordi der for enden af ens line sidder en hidsig og stærk sølvblank laks...

 Pas og Plej

 jeres VenneGrej

  så falder der snart en Laks af til Dig!

& således gik det, da jeg i går morges tog min første forårslaks nogensinde... En smuk hunlaks på 88cm... Et enkelt langt udløb på en 30-40meter slettede alle mine fortvivelser, lærkerne over engen sang under hele fighten, kun overdøvet et par gange af mit krasbørstige knarrehjul, da laksen tog sig et par mindre udløb inden den efter 10min var håndlandet af mit VenneGrej Torben, der sikkert og fast holdte den i vandet, imens jeg afkrogede den, hvorefter jeg overtog og førte den ud i strømmen igen... Og så tog han et par billeder, inden laksen slog med halen og forsvandt ud i åen igen... en kortvarig stilhed... blev brudt af latter og lir, hvorefter lærken igen tog over og trillede et par velklingende toner... Min første forårslaks...

Hvor blev StorLaksen af ??? Den tog Torben Thingaard aka Son of a Salmon dagen efter... dvs. tidligere i dag! En gedigen go' hanlaks på 104cm napsede hans hjemmestrikket flue og et tovtrækkeri af dimensioner udspillede sig for øjnene af mig og mit tredje vennegrej Peters aka Lillebrurrr! Men den historie vil jeg lade ham selv fortælle, meeeeeeen jeg har dog sniget et billede af den med!

Skjern Å...

A helser dæ, do gammel O, aa sæjer manne tak,

faa de te a maat ve dæ go, aa hør o aald de snakk!

Do gammel O, dæ slynger sæ, imeld di eng saa grønn,

saa manne daw a gik ve dæ, aa hu wor de daw da skjønn!

Du sjaang faa mæ en sang om Løkk, aa aald de a haar kjær,

da waar et lisom A ku tøk, Guds Himmel wa saa nær.

Do gammel O, dæ slynger sæ, imeld di eng saa grønn,

saa manne daw a gik ve dæ, aa hu wor de daw da skjønn!

Uddrag af Ejnar Dyresøs sang om Skjern Å... 

Simply Simple...

De seneste skud på stammen af laksefluer er en slags venden tilbage til starten... Jeg føler, at jeg er faret vild i mit laksefiskeri...

Vi laksefiskere foretager mange valg i løbet af en fiskedag, det er det, som gør det så forbandet sjovt... Men når valgene begynder at blive for mange, går det udover fiskeglæden. Det er ikke en rar følelse at fiske, imens man tvivler på både flue- og linevalget!

Jagten på indsigten fortsætter livet igennem, og nogle gange er man bedst tjent med at sige stop... Hertil og ikke længere! Det værste man, som ihærdig laksefiskere kan gøre, er at glemme sig selv... Det er sket en gang for mig i Norge...

Med kun et par få sæsoner bag ørerne, var jeg ligeså frisk, som de få laks der havde trukket op i elven i løbet af natten det år. Her mødte jeg en fyr med flere år og destinationer på sit sit lakse CV... Det var altsammen meget imponerende (ingen ironi her). Han fortalte med autoritet i stemmen, at med de nuværende vejrforhold og vandstandens tørre tilfældigheder, var det udelukkende små fluer, der virkede... Jeg fiskede en hele uge med fluer, som jeg ikke selv troede på, men som var blevet laksecertificeret af lakse-autoriteten selv.

Lad mig med det samme sige, at det var min egen skyld, jeg peger ikke finger af nogen andre end mig selv... Jeg var i tvivl, jeg var for blåøjet, jeg var for svag... For de få erfaringer, som jeg på dette tidspunkt havde gjort mig, fortalte mig noget andet, men jeg bukkede blot for de gode råd... og takkede pænt ja!

I de 7år, hvor jeg har fisket laks i Norge, har jeg kun haft et nul-år... Og det var dette år... Lektionen var dyr, men lærerrig...

Tro på dig selv som laksefisker... Hvis man tvivler på det, som man fisker med, så har man allerede fejlet... Og det er troen på, at det skal lykkes, som indeholder de fleste kast... Så for at konkludere på min egen nederdrægtige adfærd, som autentisk laksefisker det skæbnesvangre nul-år, har jeg fundet frem til, at det eneste absolutte sande der er, når det kommer til fluefiskeri efter laksen, er, at hver gang du foretager dig et nyt kast, bliver chancerne for at lykkes en lille bitte smule større...

Jeg er på sporet igen, hehe...