tirsdag den 5. april 2011

Scandinavian Fly Casting...

En kort anmeldelse af Mattias Drugges film "Scandinavian Fly Casting"... Hvis Drugges film havde været en elv, så ville den havde været tørlagt, hvis det er humoren, man lægger vægt på. Den eneste joke som er med, formoder jeg (forklaring følger) bliver totalt smadret af en forcerende højre arm, der banker pointen ind i skallen på dig: "... & fluen vokser, fordi der kommer græs på..." Ahaa. Forklaringen er, at jeg kun har set første halvdel af filmen, jeg orkede simpelthen ik' at se anden del. Måske fyrer Drugge en vits af i anden del af filmen, men jeg tvivler... Jeg forestiller mig, at den eneste forskel, der er på første og anden del, er, at i anden del står Drugge med en ENhåndsstang og ikke en TOhåndsstang, men jeg ved det ikke.

Skulle jeg bedømme filmen med nogle laksefluer, så ville jeg ud af 6 mulige laksefluer give den 6. Den er simpelthen et must see for den fluekaster, der gerne vil forstå sig på selve kastets mekanismer. Jeg giver den også 6 ud af 6, fordi man sidder tilbage med en vis beundring og ydmyghed overfor den lethed, hvormed Drugge udfører sine kast...Drugge er ydmyg, og han forstår sig på kastets udvikling fra start til slut og så forfra. Han er en beskægget troldmand, der roligt tryller et par smukke kast ud over elven, hvori der bor nogle magiske sølvvæsner. Det siges, at fanger du et af disse væsner, så vil man føle en sand livsglæde!!??
Jeg håber inderligt for Drugge, at han fanger en laks i anden del af filmen, men jeg... Hmmm, hva' tror du?? Alt i alt er det en go' instruktionsfilm i, hvorledes kastet er opbygget og de forskellige "komponenters" betydning i forhold til hinanden... Den bør ses aftenen før en planlagt tur!!

Go' fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar